Stresseksperter i krig: lang sygemelding eller ingen!

June 14, 2016
Annette Sigshøj

I disse dage udtaler ”eksperter” sig i 2 modsatte poler om langvarig sygemelding contra undgåelse af sygemelding, når vi får stress

Der er mange ulemper ved denne diskussion: denne første er, at man som stress-ramt bliver forvirret og utryg.

Den anden ulempe er, at det for mig viser, at eksperterne fokuserer mere på behandlingsmetoden end på at gå til ”roden” ( mere om dette senere). Hvad skal du gøre for at få det bedre og ikke hvad har gjort os stress-ramt? Det bliver som at vælge mellem antibiotika eller penicillin uden at kende bakterien, der har gjort dig syg.

Den tredje ulempe er diskussionerne fratager den stressramte sin egen kompetence til at mærke, hvad de selv mener er den rette lindring. Det er meget alvorligt. Det er endnu mere alvorligt, hvis vi som terapeuter har lyst til at beholde kompetencen hos os. – så vi kan tjene flere penge og være betydningsfulde.

Den fjerde ulempe er, at det viser, at ingen har forstået det komplekse i vores nervesystem. Vi har et aktiverende nervesystem, der skaber energi til vores handlinger. Og så har vi dens nødvendige ”søster”: det deaktiverende del, hvor vi slapper af, fordøjer maden, regenerer cellerne. Når vi har stress, er vi som regel præget af al for meget aktivitet i den aktiverende del. Det vigtige er at kunne få det til af svinge på passende vis i gennem dagen Det vil derfor afhænge af, hvad der har gjort dig stresset, hvordan du skal sætte et dagsprogram sammen, der passer til dig. Og kun dig. Jeg vil skrive mere om dagsprogrammer indenfor de næste par uger.

Og så er vi ved det med ”roden”. Det lyder i pressen som om at ”roden” / den enkeltes oplevelse er glemt. En væsentlig 6. ulempe!

Hvor mange ”bolde” har du haft ”i luften” indenfor det sidste halve år? Skriv alt det op : helst på en tavle, så du kan kikke på det, uden at skulle kikke ned. Skriv både store og små opgaver, og det der har gået dig på følelsesmæssigt. Streg så det over, der er overstået og helt afsluttet.

Din hjerne har brug for et overblik, den vil have mistet dette. Den vil have ”glemt”, at noget faktisk er overstået. Mærk hvad det gør ved din krop, det der er afsluttet. Så er der resten: hvad skal løses nu? Hvad kan du få andre til? Hvad kan vente? Det er det her en terapeut, coach kan/ bør hjælpe dig med. Sorter så du kun løser det mest nødvendige nu.

Giv dig også plads til den følelsesmæssige: at føle at noget har været hårdt/trist/ skuffende/ uværdigt mm. Giv dig selv omsorg her. Eller få en ven, terapeut eller coach til det.

Og så er der det med at få kroppen til at geare ned i den deaktiverende del: her er det også vigtig med det individuelle: nogle kan lide afspænding og mindfulness, andre vil hellere sidde på en bænk ved havet, spille backgammon, eller saxofon, sy en kjole eller pudse sin bil eller tage en lang middagslur. Hvad passer til dig?

Alt det her er ikke for at lægge ansvaret på dig, hvis dit arbejdsliv er alt for pressende. Mere om dette en anden gang.

Meld dig til mit nyhedsbrev på sigshoj@gmail.com  så får du mine blogs direkte i din indbakke.